Om os
Adelgården er en aldersintegreret institution, der modtager børn fra 0 til 6 år.
Institutionen er selvejende under Det Københavnske og Nørrebros Asylselskab og er normeret til 86 børn.
Adelgården startede den 23. juni 1972, hvor asylselskabet lejede lokaler til 64 børn i en beboelsesejendom, ”Adelgården 1”. Efter ombygningen i 2002 er der indrettet opsamling til 50 børn til udflytteren og 3 vuggestuegrupper med i alt 36 børn.
Vi har i samarbejde med forældre lavet en velkomstfolder til forældrene. Denne folder beskriver institutionen: Hvem vi er, alle praktiske oplysninger, vores pædagogik i praksis, traditioner, forældresamarbejde, informationsstrøm mv..